24.07.08 19:54

Balto's kajak med en kopi af skelettet udført af danske Anders Thygesen som i Norge har www.Kajakspesialisten.no med grønlandske kajakker som speciale.
Nansen udstilling på NTNU Vitenskapsmuseet i Trondheim.
På min tur hjem fra Helgelandskysten tog jeg ind i Trondheim for at se en Nansen udstilling i anledning af det internationale Polar år, IPY 2007-2008.
Her var der en fin udstilling om Nansens ekspedition tværs over Grøndland i 1888-89 - en ekspedition som satte Norge på verdenskortet og skabte en sand polarfeber i Norge - startskuddet til Norges polarforskning.
Balto's kajak er perlen i udstillingen, som fokuserer på den overvintring som de var nødsaget til at foretage, idet båden lige var smuttet da de kom til Nuuk.
MEN dette skabte et fantastisk indblik for ekspeditionen i grønlandsk levevis, og alle ekspeditionens medlemmer minus en fik bygget kajakker og lært at padle dem og gå på jagt.